Sidst opdateret: 04-11-2023
1.1. Dette er forretningsbetingelserne for
Calio ApS
CVR: 43765876
Sønder Alle 6, 2.
8000 Aarhus C
1.2 Herefter referer ‘Calio’ til Calio ApS som beskrevet i 1.1
1.3 Herefter referer ‘kunde’ eller bøjninger heraf til den enhed som får udført et projekt af Calio.
2.1 Forretningsbetingelser er gældende for alle projekter og leverancer fra Calio.
2.2 Kontraktgrundlaget mellem kunden og Calio udgøres af forretningsbetingelser og øvrige skriftlige dokumenter mellem Calio og kunden. De individuelt aftalte vilkår mellem Calio og kunden har forrang over forretningsbetingelserne.
2.3 Calio forbeholder sig retten til, at anvende kundens navn, logo og eventuelt afbildninger af det udførte arbejde som kundecase og i andre markedsføringssammenhæng.
2.4 Kunden har selv ansvar for at alt materiale, som leveres til Calio (herunder tekst og billeder), ikke bryder dansk lov og at kunden har ophavsret til at anvende materialet.
3.1 Ved store projekter aftales der typisk en fast pris. Info omkring dette vil fremgå af din kontrakt. Mindre opgaver og opfølgende opgaver, der ikke er omfattet af kontrakten, vil blive afregnes med standard timeprisen.
3.2 Calio har en standard timepris på 750 kr. ekskl. moms.
3.3 Alt arbejde faktureres uanset type.
3.4 Standard betalingsbetingelserne er 14 dage efter fakturaens udstedelse.
3.5 Calio pålægger et rykkergebyr på 100 kr. for hver rykker ved for sen betaling.
3.6 Alle ydelser er oplyst i danske kroner og ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
3.7 Ved projekter med en værdi på 5.000 kr. eller derover betales der i 2 rater. Første rate på 30% af beløbet inden projektets start, og anden rate på 70% af beløbet ved overlevering af projektet.
4.1 Alle rettigheder til det udførte arbejde tilfalder kunden.
5.1 Både Calio og kunden forpligter sig til ikke at videregive fortrolige oplysninger eller forretningshemmeligheder om den anden part.
6.1 En serviceaftale er en aftale om, at Calio vedligeholder kundens WordPress-hjemmeside. Indholdet kan servicepakkerne kan findes her. Derudover kan indholdet ændres individuelt efter aftale med kunden.
6.2 Det er kundens ansvar at Calio får adgang, og at denne adgang opretholdes, til kundens WordPress backend og hosting-kontrolpanel. Kunden er samtidig indforstået med, at Calio ikke kan udføre serviceaftalens indhold uden denne adgang, men at betalingen eller opsigelsesperioden ikke bortfalder af denne grund.
6.3 Hvis serviceaftalen indeholder backup af kundens hjemmeside, tager Calio periodisk backup af hjemmesidens filer og database og lagrer på en ekstern server. En backup gemmes i 6 uger.
6.4 Calio kan ikke holdes ansvar for omsætningstab eller lignende grundet korrupte backups eller lignede.
6.5 Opsigelsesperioden er løbende måned plus 3 måneder samt der betales 3 måneder forud medmindre andet er aftalt.
6.6 Hvis man har sikkerhed inkluderet i sin servicepakke vil det som udgangspunkt være gratis at få renset sin hjemmeside, hvis hjemmesiden skulle gå hen og blive hacket. Dog frafalder dette hvis kunden har fravalgt en eller flere sikkerhedstiltag som Calio har foreslået, eller hvis kunden selv har handlet uagsomt og er skyld i at hjemmesiden blev hacket.
7.1 Hjemmesider, der hostes gennem Calio ligges på et datacenter i Danmark, som leveres af Curanet A/S.
7.2 Datacenteret er topsikret og overvåges 24/7. Dog kan nedetid forekomme ved uforudsete omstændigheder og lignende, hvilket kunden accepterer.
7.3 Ved nedbrud eller lignende kan Calio ikke holdes ansvarlig, medmindre Calio har handlet groft uagtsomt eller lignende.
Har du spørgsmål vedrørende din hjemmeside, brug for hjælp til WordPress, eller står du med en hjemmeside, der omgående kræver hjælp, er du velkommen til at kontakte os.
Jeg har optimeret hastigheden på mange hjemmesider og ved hvor vigtig en hurtig hjemmeside er.
Hvis du udfylder formularen sender jeg dig et uforpligtende tilbud på at optimere din hjemmeside.